Jeg elsker folk på internettet

Uden folk var internettet sgu slet ikke sjovt. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide mennesker irl, det er bare som om, at når de befinder sig bag en skærm, så bliver de mennesker+. Der bliver fjernet et eller andet opfør-dig-ordentligt-filter, som de færreste (forhåbentligt) ville pille af sig selv ude i den virkelige verden.

Nå, men min kærlighedserklæring til hele den danske befolkning bunder her til aften i ugen twitologi (til dem der ikke ved det - så'en en slags "top sjove/interessante tweets" fra ugen der gak), hvor der blev linket til et indlæg på Facebook, hvor en guy har skrevet, at man kan smide billeder af sine børn i grupper på facebook, i stedet for at poste dem så alle kan se dem. Altså.. det var ikke dét han skrev, men så'en sku' det ligesom forstås, ik'? Man kan klikke på linket, så kommer man direkte til kilden :)

Men men men - det er sjovt og har fået det værste frem i folk. Jeg har totalt en svaghed for at læse kommentarer fra Nationen på Ekstra Bladet, fordi folk bare ER idioter. Det ender aaaaltid i personangreb og du-har-stavet-forkert-kommentarer og det tiltaler måske samme center i min hjerne, som den der elsker reality tv.

Jeg tør slet ikke have en holdning til om folk skal smide billeder af deres unger på Facebook eller ej, for jeg bruger faktisk ikke Facebook drøn meget efterhånden, fordi.. ja, jeg er sgu ved at være ret ligeglad med, hvilken café folk er tjekket ind på, hvad de spiser eller hvad for noget musik de hører. Facebook har selv en stor del af skylden, fordi hele internettet på en eller anden måde hænger sammen med den side efterhånden og filtrerer nyheder på en virkelig mærkelig måde, så jeg får alt muligt crap at vide om at en af mine venner har kommenteret et billede af en jeg ikke kender. Okay, whau.. fedt.. tak Facebook.

Her til sidst gad jeg egentlig godt have et eller andet opråb til folket om sådan-skal-I-gøre! I ved, en morale af en art, men jeg ved ærlig talt ikke, hvad det skal være. Først tænkte jeg "Halloooo altså, tænk lige over om I sig gider glo billeder af andres børn, sko, koncerter, aftensmad", men man kan jo bare lade være med at glo på skidtet. Så mit opråb er "Gør hvad I vil, ligegyldigt hvad er der nogen, der synes det er skideirriterende" :D

3 kommentarer:

  1. Åh Anne Mette! Du skriver sjovt!
    Jeg er altså lidt i kategorien "det er skideirritende", måske bare uden "skide".
    Men jeg er åbenbart (meget til min overraskelse) nået til alderen (22), hvor folk så småt begynder at få børn i omgangskredsen (i den lidt ældre del af den). Og jeg er altså lidt træt af at se fosterbilleder som profilbilleder og "se hvor dygtig Grunk er, han spiser grød" eller statusser som "Grunk prutter nu for første gang fast". MEN så er det, at sådan en skid som mig har opdaget "skjul opdateringer"-funktionen. Hurra!

    SvarSlet
  2. Tak :D

    Den er nemlig rigtig svær (også derfor jeg slet ikke turde have en mening om det), for jeg gider fandme heller ikke se 800 usorterede!!!! billeder af folks ferie til hvad-ved-jeg.

    Der er også begyndt at snige sig rimelig mange billeder af fostre ind i mit feed og jeg er SÅ bange for, hvordan jeg selv bliver når jeg engang skal have unger. Min kæreste og jeg aftalte i går, at vi lægger ét billede op når vi har fået en unge (for man vil jo gerne se hvordan folks afkom ser ud) og så ellers kun til fødselsdage eller særlige begivenheder :P

    SvarSlet
  3. Anne Mette, hvor er du herlig! Elsker at du bare siger (eller i dette tilfælde skriver) det som vi andre nøjes med at tænke. Men du er ikke alene om få nok af for mange foster-/ babybilleder på FB - det er sgu til at brække sig over! Men vi bliver nok ikke meget bedre, når det er vores egen tur. Det er jo sådan noget med stolthed og så'n....

    SvarSlet