Jørgen, ham Jørgen

I fredags var jeg inde og se Det erotiske menneske, instrueret af Jørgen Leth. Jeg ved ikke hvornår eller hvordan det er sket, men jeg er svært begejstret for Jørgen Leth (selvom han jo er lidt klammo :D) - især som den poetiske kommentator til Tour de France, og det var en glædens dag da forargelsen over ham havde lagt sig, og han kunne vende tilbage til touren på tv2, ja taaaak! Bare fordi man godt kan lide unge piger, kan man da godt kommentere cykelsport :D
Nå, men filmen skildrer Jørgen Leth som sig selv - den gamle europæiske digter, der søger tilbage til fortidens erotiske minder med forskellige kvinder, ved at opsøge lande og byer hvor han har haft kortere eller længere forhold til kvinder. Nu er jeg ikke så poetisk og kunstfilm-agtig til at jeg helt ved hvad jeg skal synes om den, men det var en meget pæn film. Flotte billeder, levende beskrivelser leveret af Jørgen Leth, men om han får indrammet det erotiske menneske som sådan ved jeg nu ikke. Men igen - jeg forstår mig ikke på den slags kunst. Til gengæld vil jeg se om jeg kan se flere af hans film og så vil jeg igang med at høre Det uperfekte menneske/2.

1 kommentar:

  1. Hej Beck
    Hvis du vil se flere skal du finde hans bokssæt, der er vidst seks af dem.
    De kan lånes på biblo.

    SvarSlet