Virtuelle postkort I

Godt nok efter jeg er kommet hjem fra ferie, men er det ikke også først der postkort plejer nå frem?
Her i juli var jeg en uge i Paris sammen med en veninde. Det var en virkelig god tur, hvor vi var totalt turist-agtige og så det meste af det Turen går til Paris dikterede :D Vi gjorde i hvert fald et forsøg.

Nå, men vi kom jo ikke kun for at glo på Eiffel tårnet og alverdens museer - vi skulle jo også se Tour de France! Så iklædt røde og hvide stofvikingehjelme (hvilket gjorde os svært populære blandt folk med kameraer og australske tv-stationer) drog vi fra morgenstunden afsted mod Champs Elysées og stod og gloede på den en hel dag, kort afbrudt af rytterne der drønede forbi. Man kan ane Contador på billedet :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar