Oh my god!

Eller.. oh my.. et-eller-andet. Gud må gerne ses som et skældsord i denne her sammenhæng. Nu hvor jeg for noget tid siden beklagede mig over de synske, så er det de religiøses tur i denne omgang. Den anden dag så jeg dokumentarfilmen Jesus Camp (jeg så den faktisk to aftener i træk, fordi det simpelthen er noget af det mest skandaløse jeg nogensinde har set), der ganske enkelt handler om en lejr for evangelister. Det var nok 937249873 gange værre, end den dokumentar der har været sendt på DR, der hed Gud i Gørløse, hvor folk også bare blev fucked af ham Christian Hedegaard, der er stifter af Evangelist, som huserer her i landet. Det er virkelig en uhyggelig film, som jeg synes I allesammen skal løbe ud og finde, så I kan se den og vise den til alle jeres venner, så de kan se at de aldrig nogensinde skal blive religiøse! .. og jeg ved godt at det selvfølgelig langt fra er alle der er religiøse, der er ligeså ekstreme, og dermed tossede, som dem her, men for helvede det er uhyggeligt. Dokumentaren fremstiller ikke engang evangelisterne på nogen dårlig måde, den viser bare virkelig, lige med undtagelse af nogle klip fra en radiovært, der stiller sig kritisk overfor bevægelsen.. Man ser børn i filmen blive undervist hjemme, og har ikke nogen "normal" omgangskreds med børn, der ikke dyrker religion i samme omfang som dem. Derudover bliver de stakkels børn også skræmt fra vid og sans. Hvis jeg var fem og fik fortalt at jeg kom i helvede hvis jeg syndede, ville jeg sgu da heller ikke turde andet end at tro på gud. Især ikke når man ikke ved andet. Jeg er dybt, dybt forarget. Især over de uhyggelige tal dokumentaren oplyst. Plus det at de nærmest tilbeder Bush. Stem på en demokrat! Så gi'r jeg en is!

Selv traileren til filmen er uhyggelig!

Se den, se den, SE DEN! Og tjek ham knægtens hår. Lad ALDRIG jeres unger få sådan en frisure. Det kan der umulige komme noget godt ud af.

1 kommentar: