Billedeeeer!

For at kunne huske hvad jeg går og foretager mig, bliver jeg nødt til at dokumentere mit liv, både på skrift og med billeder. Sørligeligt, men sandt. Så her er et par highlights (det er vel nok så meget sagt.. men.. ja), fra de sidste par uger.

Jeg har efterhånden lagt mærke til, at jeg tager utroligt mange billeder af den mad jeg spiser, hvilket jeg åbenbart (ja, det kan jeg jo sjovt nok heller ikke huske at have gjort) har drillet Kristian med at han gør. Men det her billede er fra Mortens aften, hvor jeg jo ikke var i Århus for at spise gås hos måmååår. Så nu har jeg lært, at det faktisk overhovedet ikke er svært at lave and! Jeg holder jul næste år! Kom glad! Nå ja, desserten den aften var æbleskiver, hvilket jeg sjovt nok også har taget et billede af, men fravalgt at smide her. Man skal jo heller ikke overdrive.

Sidst jeg var i Århus, tog min mor jeg forbi noget der hedder Café Monroe, der ligger i Officiersbygningen. Stedet bliver drevet af kontanthjælpsmodtagere og hjælper med at vejlede og kvalificere dem til job og uddannelse. Det i sig selv er en god idé, men maden var endnu bedre! Jeg har ikke den fjerneste idé om hvad det på billedet var, men det smagte godt, og så kostede deres buffet kun 32 kr. Dét er da billigt. At de så havde limegrønne velourduge på, og man havde det som om man var trådt ind i et folkekøkken, gjorde ikke spor. De var hyggeligt og anderledes.

Nu kommer der en dessert som SKAL nævnes. For min søde mor havde selvfølgelig spurgt mig om, hvad jeg kune tænke mig at få at spise når jeg kom til Århus, hvortil jeg svarede "RISALAMANDE!" (min ordbog siger det er i et ord. hm), så det havde hun selvfølgelig lavet. Mmmm.. julemad.. *savle* Hvilket minder mig om - SEND SÅ MERE CHOKOLADE!

Jeg kan ikke huske om jeg har nævnt her, at mine Robin Hood støvler har begået selvmord, ved at lave hul på sig selv. Ret træls, fordi det er totalt yndlingssko nogensinde. Så jeg følte mig nødsaget til at købe nogle nye, og efter at have kigget på alle sko i verden (cirka), fandt jeg nogle ganske normale kedelige nogen, der slet ikke ligner noget Robin Hood ville tage på. Tilgengæld var de på tilbud og kostede kun 499 kr, hvilket jeg kunne se på min fod en del timer efter jeg havde prøvet støvlerne.

Her i weekenden var jeg på arbejde, for første gang i jeg ved ikke hvor lang tid.. for lang tid sikkert. Men mig og en af pædagogerne tog på tur med tre af ungerne, for at kigge på det julepyntede Aalborg. Det var rigtig fint, koldt og vådt, men meget hyggeligt alligevel. Nu kom jeg lidt væk fra mad-emnet, men for at vende tilbage til det, så fik vi ribbenssteg med sovs, kartofler og rødkål da vi kom hjem igen. Mmmm

Ingen kommentarer:

Send en kommentar