Madklub

I går var jeg i madklub, hvor vi spillede EGO, der er et spil, der virkelig sætter associationerne igang. Spillet går ud på at man skiftevis trækket et kort med et ord på, hvorefter de andre skal gætte om man synes det er :) :| eller :( og satse point alt efter, hvor sikker man er på svaret. Det svære er bare at vide, hvad hver enkelt tænker om forskellige ord. Et meget godt eksempel var "silikone", hvor der blev tænkt alt fra bryster til bageforme. Jeg trak "vikinger", hvor jeg straks tænkte på Techno Viking og valgte :)



Normalt er jeg ikke rigtig til selskabsspil, især ikke dem der er totalt random (eller dem hvor jeg skal vide noget). Ludo er for eksempel et lortespil, fordi det bare aaaldrig stopper. Min taktik var (ja, VAR, for jeg gider fandme aldrig spille det igen) altid IKKE at slå folk hjem, fordi det jo bare ville resultere i, at spillet tog endnu længere tid. Bare lige et lille tip herfra til andre Ludo-haters. EGO var sjaw, fordi det første til en masse sjov snak, men nogle kort var også sådan lidt.. what.. what.. why? Altså, hvem har en mening om tango?

Nu kunne man jo så tro, at jeg havde taget lækre madbilleder, fordi jeg rent faktisk havde mit kamera i min taske. Men idiot som jeg er, sidder hukommelseskortet stadig i min computer. Dog ligger der et billede af desserten på mit kameras interne hukommelse, men så skal jeg finde et-eller-andet-kabel et-eller-andet-sted. Men jeg kan fortælle, at vi fik mega lækker gennemsigtig byg-selv-mad i form af rispandekager (er det det de hedder? Ris.. børger) og til dessert meget lidt gennemsigte cupcakes. Haps haps!