Overskudsagtigt

Det er virkelig længe siden jeg har taget billeder af mad, hvilket er lidt trist, for så betyder det jo jeg slet ikke har fået noget lækkert.. eller bare har droppet den "dårlige" vane med at tage billeder af al føde jeg indtager :D Se så! Billede af min totalt overskudsagtige morgenmad - et lidt gammelt billede dog, men ikke desto mindre har jeg fået vild morgenmad længe, efter jeg er begyndt at gide lave det :) For tiden står den på havregrød og smoothies. Hvis jeg er ekstra overskudsagtig ryger der også lige en kop kaffe med, nu hvor jeg endelig har taget mig sammen til at købe en kaffekværn. Friskkværnet kaff' - ja tak! Mmm. Det betyder dog, at jeg drikke uhyggeligt meget mere kaffe end jeg plejer.. men hva' fa'en.
Det overskudsagtige har også noget at gøre med, at jeg har fået verdens vildeste døgnrytme. Min krop er blevet et menneskeligt ur, der vågner helt af sig selv indenfor et tidsrum der ligner tre kvarter/en time. Og det vildeste er næsten, at så står jeg op (og går i seng før midnat, hvilket jeg kun plejer at gøre når jeg er syg, men eftersom jeg står tidligt op hveeeer dag, bliver jeg også tidligere træt. Smart ik'? :D)!
Jeg håber det overskudsagtige holder ved, selv når vi stopper med forelæsninger og den bare står på bachelorprojekt. I CAN DO IT!

PS: Forresten, så er det te på billedet! Jeg er begyndt at drikke te uden at være syg!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar