Tanker om fremtiden

Den anden dag da det gik op for mig, hvor snart ansøgningsfristen til universitetet egentlig var, tænkte jeg "ffs!" og kastede mig straks over uddannelsesguiden. Jeg har sådan lidt tre forskellige (meget forskellige) ting i luften - optometrist på teknisk skole i Randers, humanistisk informatik (kommunikation) på Aalborg Universitet eller alternativ behandler af en art. Kinesiologi måske? Der er bare lige alt for mange ting jeg skal overveje først. Optometristuddannelsen indeholder jo rimelig meget fysik, kemi og matematik og har Anne Mette hjerne til det? Jeg var jo ikke just en knag til fysik og kemi på gymnasiet, men okay, der var jeg ikke en knag til noget. Udover det er der også arbejdstiderne som nok ikke lige kommer til at ligge 8-16, hvis man da kan få noget arbejde bagefter, men det skulle vidst ikke være noget problem. Udover det får man jo løn under uddannelsesforløbet og startlønnen er på omkring de 25.000. Ikke værst. Hvis jeg kaster mig ud i universitetslivet bliver det straks mere spændende. Jeg har ikke helt tiltro nok til min hjerne. Så skal den i hvert fald på et intensivt koncentrationskursus meget meget snart. Man skal også skrive alle de der fjollede opgaver og så'en. Og hvad med jobmuligheder? Tjah.. Jeg synes bare det lyder rigtig spændende, selvom jeg godt kunne tænke mig noget mere med interpersonel kommunikation. Men det indgår sikkert i nogen uddannelser jeg ikke er smart nok til at komme ind på. Hvis jeg skal ud og leger healer eller sådan noget, kommer det til at koste en god sjat penge og så skal man overveje om man vil starte sin egen praksis eller bare hægte sig på en eller anden åndelig en. Så den lader vi lige ligge lidt. Det kan man jo også altid tage senere i livet.. ikke? Jo. Godt nok. Jeg sad også lige og tænkte på om jeg ville kunne "forlade" mit liv her i Århus. Det endte vidst med et "jep", for der er jo ikke rigtig noget der holder mig her. Udover familien selvfølgelig og mine venner. Men vi ender nok snart med at blive spredt for alle vinde, så det gør vel ikke den store forskel. Jeg glæder mig allerede til at se hvad jeg finder ud af.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar